Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det gode løbende samarbejde

I Børnehuset Frimestervej, lægger vi vægt på det gode løbende samarbejde med forældrene. Den voksen der modtager jer og jeres barn i vuggestuen, slutter også af med jer ved overlevering til skolen. Dette giver en stærk relation og en pædagog der gennem alle årene har ansvaret for jer og jeres barn og som kender jer rigtig godt.

I forbindelse med barnets start afholdes der en modtagelsessamtale. Vi har ikke nogen fast køreplan, da børn og deres familier er forskellige og har forskellige behov.  Det vi generelt siger er, at modtagelsen foregår i samarbejde med forældrene, da det er jer der kender barnet. Der er en fast pædagog som vil modtage barnet og vil følge jer. 

Modtagelsen er altså et løbende samarbejde med forældrene, hvor vi sammen finder ud af hvad der passer bedst til jeres barn.

Efter 3 måneder i vuggestuen tilbydes der en samtale, hvor vi taler om hvordan det går, hvordan I har det og hvordan vi ser barnet. 

Der holdes også en forældresamtale inden skolestart. Her ser vi på, hvad der er for nogle børn vi sender afsted.

Desuden er det vigtigt, at alle forældre kan bede om en samtale, hvis det er nødvendigt. 

Vi afholder 1-2 forældremøder årligt. Derudover har vi en række arrangementer hvor forældre også er inviteret (se traditioner).