Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn

Der føres løbende tilsyn med alle daginstitutioner, fritidshjem og klubber i Københavns Kommune

Det er Københavns Kommunes pligt at føre tilsyn med alle kommunens dagtilbud. Tilsynet skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.

Det pædagogiske tilsyn gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Tilsynet udføres løbende og via et årligt besøg

I Københavns Kommune gennemføres det pædagogiske tilsyn både løbende via de pædagogiske konsulenters samarbejde med dagtilbuddene og i form af ét årligt formelt tilsynsbesøg. 

Tilsynet består af:

  • Observation af det daglige arbejde med børnene.
  • Dialogmøde med leder og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
  • En tilsynsrapport.

Den færdige rapport skal ligge på institutionens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til tilsynsrapporten i din institution, skal du kontakte institutionens leder. 

Forældreinddragelse

Forældrene er en vigtig medspiller i tilsynsprocessen, hvor en forældrerepræsentant fra forældrerådet eller den selvejende bestyrelse inviteres til at deltage i den faglige dialog med den pædagogiske konsulent. Efterfølgende har forældrerådet eller den selvejende bestyrelse mulighed for at kommentere på konsulentens tilsynsrapport før den skal offentliggøres. 

Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes desuden som et fast punkt på det årlige forældremøde.

Du kan læse mere om Københavns Kommunes tilsynskoncept her

Se rapporten herunder

i forhold til Tilsynsrapporten for 2022 arbejder er følgende sat i værk:

Vi arbejder med organisering af hverdagen, så vi ved hvilke voksne der er hvor. Vi arbejder med en struktur, der giver mening i hverdagen blandt personalet i både vuggestue og børnehave. Vi skal sikre, at de voksne er i børnehøjde hele tiden, således at der er voksne at kontakte, der er trygge arme, der giver mod på verden. Vi har organiseringen på plads, nu skal vi sikre at den lever i hverdagen.

Vi har lavet en årsplan, der sikrer, at vi har et nyt tema hver måned. På den måde sikrer vi, at vi får bragt hele den styrkede pædagogiske læreplans temaer i spil. Temaerne vil foregå i aldersopdelte grupper, så vi kan udfordre og stille rette krav til det enkelte barn. Det vil give os mulighed for at udvikle børnenes sprog i forhold til det enkelte tema, ligesom børnene vil lære noget om deres omverden.

Med den nye indretning har vi sikret muligheden for bedre læringsmiljøer hele dagen, at det enkelte barn kan overskue hvilke leg- eller beskæftigelsesmuligheder der er i det enkelte rum. Vi vil fortsat udvikle rummene, så vi sikrer, at der er muligheder for børnene og vi skaber en kultur omkring hvad man leger med hvor – også for det, de ikke lige nu er vant til at lege med.

Vi har større sproglig opmærksom i hverdagen, vi læser højt, og skaber små grupper, hvor vi har lettere ved at tale med børnene om, hvad de har gang i og hvad de godt kunne tænke sig. Vi har en aftale om at få lavet et personalemøde med kommunens sprogvejleder så vi kan blive yderligere inspireret.

Vi arbejder på at få skabt gode overgange mellem hjem og vuggestue, mellem vuggestue og børnehave og mellem børnehave og skole/KKFO. I august havde vi mange nye børn, der startede i vuggestuen. Erfaringerne fra de tider vil vi bruge så vi sikrer, at overgangen fra hjem til vuggestue fortsat bliver tryg for barn og forældre, men også beskrevet så man ved,   hvad man kan forvente.  Selvom vi fortsat vil sikre en individuel start, er der en vis rækkefølge vi gør tingene i, der godt kan blive beskrevet og som sikrer en forventningsafstemning.

Vi er i gang med et årshjul, hvor vi sikrer at vi får lagt ind, hvilke møder og samtaler vi skal have med forældrene, hvad de skal indeholde, og hvornår man kan forvente dem. Det vil give forældrene indsigt i, hvad der skal ske hvornår og give medarbejderne mulighed for at forberede sig til møder og samtaler. Det betyder selvfølgelig at man, hvis man har en bekymring eller vi har en bekymring, at vi tager et møde hurtigst muligt, så vi kan få talt om bekymringen.

På baggrund af tilsynsrapporten er vi i gang med faglig handleplan. Det giver os muligheder og ressourcer til at fortsætte vores faglige udvikling. Det er lige startet og vi ser frem til, hvad det giver af muligheder for at udvikle vores faglighed til gavn for hvert enkelt barn i hverdagen.

Dokumenter

Tillsyn 2021 Frimestervej

Shape Created with Sketch.

Tilsynsrapport 2022

Shape Created with Sketch.